HEJ

Til samsø universet

AMBITØST BUD FRA ENERGIAKADEMIET OM FREMTIDENS FILANTROPI

Invitation

Til at trykprøve om vi sammen kan gøde jorden. 

Vi ønsker at indlede en samtale om, hvordan vi kort og hårdt kommer i betragtning til et ambitiøst samarbejde. Vi vil gerne tydeliggøre for NORDEA FONDEN hvad ENERGIAKADEMIET, oplever springer i øjnene, når vi arbejder for, at det gode liv ikke overskygges af trange kår og markedets kræfter. 

Klimaforandringerne er den største trussel mod vores civilisation.

Vores vision er som svar på det, at udvikle og samle klima og det gode liv i én og samme intention. Energiakademiet har mod og erfaringer, og vi er helt klar til at trække i arbejdstøjet, sammen med vores netværk.

Vi mener og tror på, at hele Danmark gerne sammen vil løse klimakrisen og forsætte aktivt med et hav af positive spiraler, som skaber fremtidens indhold i det gode liv.

I 1997 valgte Samsø sammen at handle på at blive 100% selvforsynede. I dag 25 år senere går historierne om dette fælleskab, og de resultater det skabte, stadig verden rundt. Succesen er båret af et utal af aktiviteter, som er blevet til en model, der går ad 4 veje, som er det vi helt og holdent tror på, og som virker. Det er dét, som gør visionen ambitiøs. Klima kalder på både kultur, demokrati, land og by og historisk sundhed. Vi har erfaret, at disse 4 aktivistiske greb har skabt resultaterne på Samsø, så vi i dag forsat arbejder med den grønne dagsorden.

Det vi gør er med stor møjsommelighed og med en snusfornuft og lavpraktisk planlægning, som er støttet op med valide analyse og evaluering med forholdsvis få midler.  Det har affødt en høj troværdighed hos lokalbefolkningen, EU og et hav af fonde. Og det har betydet, at vi er blevet Danmarks vedvarende energi Ø, som i dag er et internationalt flagskib og netop er blevet udnævnt af FN som Climate Leaders. 

Med dette portefolie folder vi Samsø-universet ud i form af disse 4 unikke positioner, der med bund i både fortid og fremtid, gør os i stand til at sætte nye standarder for ejerskab og revitalisering af det gode liv i Danmark. 

Den model vil vi gerne udvikle på og trykprøve sammen med partnere og interessenter – og vi drømmer om, at den kan komme hele Danmark til gode. Med det store projekt “LEVENDE GRØNNE HUBLABS” vil vi sætte Danmarks befolkning og det gode liv, sammen på en magnetisk kosmopolitisk tømmerflåde. 

Synonymer for kosmopolitisk; Internationalt, mellemfolkelig, mellemstatslig, multinational, overnational, overstatslig, supernational, verdensborgerlig

Samsø – et levende demonstratorium

Konger og dronninger, prinsesser og prinser, ministre og ambassadører, forskere og professorer, helt almindelige feriegæster og 7. klasses-elever fra Skjern.

Høj som lav besøger Samsø Energiakademi for at få viden om og inspiration til, hvordan en bedre fremtid kan formes. 

Bæredygtige kompetencer
Det gælder også adjunkter, lektorer og ledere fra VIA University College, der har indledt et samarbejde med Energiakademiet som del af et stort, kompetencegivende kursus i cirkulær økonomi og FN’s 17 verdensmål. Det er godt eksempel på, hvad Samsø-universet kan.

”Forløbet går på tværs af alle VIAs specialer; Sundhed, Social og Samfund, Design, etc. Det betyder, at undervisere fra f.eks. design, ingeniør-, pædagogik-, folkeskolelærer- og sygeplejerskeuddannelserne får en fælles ramme og et fælles sprog for undervisning i den grønne omstilling.

På VIA skal alle uddannelser relatere sig til de 17 verdensmål og VIA vil skabe studerende, som alle kan indgå kompetent og handlekraftigt i de store udfordringer, verden står overfor,” forklarer Thomas Østergaard, der er Associates Professor ved VIA University College.

Der er mange gode eksempler på tiltag inden for bæredygtighed og vedvarende energi rundt om i Danmark, men for Thomas var det oplagt at henvende sig til Samsø Energiakademi, der, som han fastslår ”har været en af Danmarks og måske Europas førende centre for grøn omstilling med en lang og stolt erfaring for, hvordan man i tæt samarbejde lokalt kan skabe store forandringer inden for energi og omstilling til inspiration for alle os på VIA.

Vi har læst og hørt om den massive grønne omstilling i medierne og flere gange mødt Søren Hermansen og Malene Lundén. Energiakademiets resultater imponerer, og når de tilmed gerne deler ud af sin viden og arrangerer kurser og forløb, var det oplagt at henvende os til dem”. 

Ydmyghed og verdensperspektiv
Samsø som samfund kan noget helt særligt, forklarer Thomas:

”Samsø er en unik ø, men også et helt unikt lokalsamfund, som kan inspirere andre. Når Samsø kan, bør vi også kunne! Samarbejde og vilje til forandring er nøgleordene, og vi bøjer os for de store resultater, man har opnået gennem de sidste 15-25 år på øen.

Det er virkelig imponerende og noget vi kan bruge til at skabe egne og lokale forandringer i vores liv og uddannelser”. En del af forklaringen bag resultaterne skal, ifølge Thomas, findes i ”Energiakademiets ydmyge og realistisk tilgang, som, kombineret med høje ambitioner og erfaring fra lokalt forankrede forandringsprocesser, er enestående.

 

 

EN Ø I CENTRUM “DE AFGØRENDE UNIKKE POSITIONER”

Vores erfaring rammer dybt. Vi har målt og vejet, og med det fundet ud af, hvad Energiakademiets rolle formår. Vi har opnået mange handlinger fordelt på rigtig mange hænder, som i dag bæres af tillid og evnen til at praktisere.

UNIK POSITION NUMMER ET:
Skumrings demokratiLandkortet, vi navigerer ud fra, handler om begrebet omstilling. Når vi bevæger os ud i periferien af dette centrum, opstår forandring og fokus på det daglige liv og hvordan vi forandrer os, så det bliver det gode liv for de mange. Hvilket gør, at vi i dag har en pagt og en unik position med Samsøs lokalbefolkning.

Vi tør godt sige, at vi ofte er faret vild på vejen fra A til B. Alt dette deler vi i dag med hele Danmark og vi ser mange muligheder i at bevæge momentum; det at vi sammen tør stoppe op, løfte blikket fra vejen. Og med et ydmygt og selvkritisk udgangspunkt sammen anvender de 4 unikke positioner til at samle klima og det gode liv.

UNIK POSITION NUMMER TO:
Kult og kultur kan være et fremtidigt og afgørende pejlemærke for den grønne omstilling for klimaet.
Altså hvordan kan Danmark udvikle unikke positioner! Og hvilke andre positioner bliver afgørende for, at Samsø og Danmarks fælles fortælling om det gode liv finder vej.

Energiakademiet på Samsø er i stand til at samle små som store dele af befolkningen i Danmark om klimaet. Det kan vi, fordi vi ved at tydeliggøre områdernes unikke positioner og med eksemplets magt, som Danmarks vedvarende energi Ø, udvikler den afgørende forskel for, at der sker positive forandringer.

En af Energiakademiets afgørende DARLINGS i tydeliggørelsen af det gode liv, er måden og den fortælling som vi kalder:

UNIK POSITION NUMMER TRE:
Historisk sundhed.  En koordinat hvor Samsø er blevet til et nyt centrum. Den fortælling er kollektiv og former den unikke position om det GODE LIV.

Samsø ligger lige i centrum af Danmark. Man kan geografisk ankomme fra Østjylland og fra Vestsjælland. Vikingerne vidste allerede dengang, at Samsø var en magtposition, hvor overblikket kunne holdes i skak.

Vi anvender fortællingen om øens placering, ved at projicere den op i 1×1 meter på vægge til et utal af mennesker, som kommer på besøg på Energiakademiet, eller som vi besøger ude i verden,

Her er det magien sker, fordi vi zoomer ud og nu har vi hele Europa på skærmen og Samsø ligger stadigvæk i centrum af billedet; vi zoomer igen ud og her ligger planeten, og Samsø ligger stadigvæk i centrum af planeten.

Tilhørende begynder at grine, først lavmælt i krogene og efterhånden finder smilene frem i hele forsamlingen.

Her starter vi med at skaleringen er dén friktion, der kan gøres os ansvarlige på når vi ønsker os det gode liv, og hvordan vi gør det lokalt og i fælleskab. Uanset om vi bor i Gedser eller Skagen; hvad er det for et landkort vi ønsker?

UNIK POSITION NUMMER FIRE:
Fremtidens land og by – inviterer til, at det gode liv defineres af os selv. I kampen om at omstille samfundet, oplever vi, at det store system og markedskræfterne overskygger og fremmedgør mangfoldigheden og folkets evne til aktivt at kunne medvirke og være en del af det. På Samsø har vi erfaret, at det at forbrugerne bliver bevidste om de ressourcer vi har og vil have – og bliver medejere – af dem, har været helt afgørende for de positive forandringer.